8. maj 2018
Affald
Det er ikke tilladt at henkaste affald af nogen slags uden for containergården, affaldsøerne eller andre steder i bebyggelsen, ej heller ikke i kældrene.
Dagrenovation.
Dagrenovation er den uhygiejniske og fordærvende del af affaldet fra den almindelige husholdning. Affaldet skal være indpakket. Affaldsposer skal lukkes og smides i affalds-containerne, i de opstillede affaldsøer der er mærket med Dagrenovation. Af hensyn til lugtgener skal lågerne til affaldscontainerne lukkes efter brug.Papir.
Aviser, ugeblade, breve, hæfter (uden limryg), kontorpapir, kryds & tværs, kuverter, reklamer, tegneserier m.m. skal afleveres i papircontainere, i de opstillede affaldsøer der er mærket med papir.
Pap.
Pap skal afleveres i de store blå småt brandbart container, eller i containergården bag blok H. (bag Opgang 73).
Glas.
Glasflasker, emballageglas, vinflasker, syltetøjsglas, drikkeglas m.m. skal afleveres i flaskecontainere, i de opstillede affaldsøer, der er mærket med glas.
Plast.
Alle former for plast skal afleveres i plastcontainere, i de opstillede affaldsøer, der er mærket med plast.
Metal.
Alle former for metal så som øldåser, sodavandsdåser konserves, samt andre former for aluminiumsdåer og bestik skal afleveres i metalcontainere, i de opstillede affaldsøer, der er mærket med metal. Andre former for metal der er for stort til at kommen igennem lågen skal i stedet afleveres i containergården bag blok H. (bag Opgang 73).
Batterier.
Batterier skal afleveres i Batteriboksen som er ophængt i afdelingens affaldsøer.
Storskrald.
Møbler, elektronik og hårde hvidevarer skal afleveres i containergården der er placeret bag blok H. (bag Opgang 73).
Kemi.
Maling og lak, rengøringsmidler så som sprit, afløbsrens, syre acetone, olie samt alle former for brandbare væsker skal afleveres i containergården bag blok H. (bag Opgang 73).